Jeg hedder Sole (Solveig), jeg er 47 år og gift med Peter.
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet pædagogisk med børn og dyr (især kaniner) i 13 år på den integrerede institution Eghovedvej i Malling.
Peter og jeg bor nu i Romlund ved Viborg i vores skønne hus. Peter er ansat som lærer på Bjergsnæsskolen og jeg er for nylig startet som tilsynsførende dagplejepædagog i Tjele-området.
For en tre år siden startede vi et lille opdræt af kødkaniner, - en drøm, som jeg længe havde haft.
Efterhånden har vi skiftet slagtedyrene ud med kælekaniner, så vi i øjeblikket primært laver dværgvæddere i flere pelsvarianter - dog mest fuchs.
Peter og jeg har en fælles lidenskab for naturen, som vi gerne tilbringer både dage og nætter i.
Vi pakker gerne rygsæk og sovepose og tager på svampetur, på fuglekig, på strandtur, vandretur og lign..